Udlejning, Airbnb m.fl.

Ejere må selvfølgelig gerne udleje (fremleje m.m.) sin lejlighed i foreningen, men der gælder visse regler for al udlejning jf. foreningens vedtægter §21.

Følgende regler skal overholdes i forbindelse med al udlejning:

En ejer kan fremleje sin lejlighed helt eller delvis i en længere eller kortere periode.

Bestyrelsen skal skriftligt orienteres om udlejning hver gang lejligheden udlejes, og udlejning må ikke ske uden bestyrelsens samtykke. Udlejer skal ved al udlejning skriftligt orientere bestyrelsen om antallet af lejere samt lejeperiodens længde.

Fremleje (længere udlejning)

For udlejning i længere perioder (fremleje) gælder det, at lejligheden kun må udlejes i en samlet periode på minimum 12 måneder.

Korttidsudlejning (fx Airbnb m.fl.)

For korttidsudleje (fx via Airbnb) gælder, at lejligheden højst må udlejes 9 gange og maksimalt 42 dage i løbet af et kalenderår, og ejer skal opretholde sin folkeregisteradresse i lejligheden.

Lejer(e) må ved korttidsudlejning ikke benytte foreningens fællesfaciliteter (såsom fx vaskeri), og det er ejerens ansvar at sikre, at lejer(e) er bekendt(e) med og overholder de af bestyrelsen fastsatte regler på ejendommen.

Anden udlejning

Ønskes en lejlighed udlejet i andre end i de her skitserede perioder, skal bestyrelsen ligeledes, i hvert tilfælde, kontaktes skriftligt, og bestyrelsen har mulighed for at give samtykke og særlig tilladelse.

For al udlejning gælder, at udlejningen ikke må få erhvervslignende karakter.

Så ønsker du at udleje din lejlighed (korttids- eller langtidudlejning), så send en mail til bestyrelsen.